Beslutningen om fortsat at drive købmandsbutik i Låsby blev taget på en generalforsamling i Låsby Brugsforening. Det skriver Galten og omegns Folkeblad.
Låsby Brugsforening har været i kontakt med en købmand, der gerne vil drive forretningen. Det bliver dog foreningen, der beholder bygningerne, siger bestyrelsesformand Hans Iversen.
Der var mødt flere end 50 medlemmer frem til generalforsamlingen, og der var stor opbakning til at fortsætte købmandsbutikken.